Jeg har længe funderet over hvad man mon skal bruge en blog til, og om jeg som person réelt har brug for en, men tanken om hvad der er af spændende muligheder gør at jeg kaster mig ud i det.
Jeg går pt. og forbereder mig til optagelsesprøven på det jyske musikkonservatorium i januar, og med de forberedelser kommer tanken også:
Hvornår er man sikker på, at man vil bruge resten af sit liv på klassisk musik?
Spørgsmålet kan variere fra person til person, men i mit tilfælde vil jeg mene, at når man ikke kan gå én dag uden at tænke på musikken eller uden at øve, så ved man at man har valgt rigtigt.
Når tanken om at skulle undvære musikken ikke synes holdbar så mener jeg at man er godt på vej.
Et andet spørgsmål jeg kommer på er fx. også:
Har jeg den passion og det talent der skal til for at lykkes?
Jeg ved jeg har passionen og til dels talentet, selvom jeg ved at der skal arbejdes for det.
Men hvad er mon vigtigst? Passionen eller talentet - jeg mener det første er vigtigst, men hvem ved jeg kan jo være helt galt på den :-) .
Dagens video: Fordi Martin Fröst er gud over klarinettismen! :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar